Fordele

Her kan du læse om fordelene ved at anvende MorgenBoller.dk til at administrere din morgenbrødsgruppe i din virksomhed.


Automatisk bytning

Kan du ikke deltage en dag på grund af møder, rejser, ferie eller andet, så sætter du dig blot til ikke at være aktiv, og så vil du blive undtaget fra loopet der udvælger morgenbrødsgivere, indtil du vælger at være aktiv igen. Når du igen tilmelder dig som værende aktiv, så vil du automatisk indgå i loopet igen.


Fairness

Loopet der udvælger morgenbrødsgivere tager højde for to ting: points og sidste dato for morgenbrødsgivning. Points opnås ved at give morgenbrød: når du giver morgenbrød får du points tilsvarende til antallet af aktive personer i gruppen. Når du deltager aktivt uden at være brødgiver modtager du et enkelt minus point. På denne måde vil der være fairness mellem hvor mange du giver morgenbrød til og hvor meget du selv konsumerer. Når den næste morgenbrødsgiver udvælges, vælges det aktive medlem med færrest points. Ved lige antal points vælges den deltager, som har gået længst tid uden at medbringe morgenbrød.


Automatisk reminder

Tre dage før rundens morgenbrød, vil alle medlemmer modtage en mail om deres nuværende status, og en påmindelse om at de skal ændre den, hvis deres situation i forhold til næste omgang morgenbrød er ændret. Herefter vil alle medlemmer dagen før modtage en mail om hvem der skal have morgenbrød med og hvem der er reserver. På denne måde vil brødgiveren altid modtage en mail dagen inden kl. 10 om at han skal huske morgenbrød dagen efter.


Mindre madspild (spar penge!)

Når der udsendes mail til brødgiveren dagen inden rundes morgenbrød, så fremgår det hvor mange deltagere der er aktive. På denne måde ved man altid hvor mange man skal købe til, og især i ferieperioder kan man så undgå at købe ind til hele gruppen, hvorefter man må smide en masse mad ud.


Nem plan-B

Skulle man gå hen og blive syg, så har man med sin mail fra dagen inden rundens morgenbrød, fået telefon- og mail- oplysninger på en reserve. Man har altså altid en livline at ringe til, hvis der skulle gå noget galt.


Ingen ressourcer til administration

Når først gruppen og medlemmerne er oprettet, så kører det hele af sig selv. Der skal altså ikke vedligeholdes excelark med oversigter og man skal ikke i ferieperioder rende rundt og finde personer at bytte med, som nok allerede har byttet med andre osv. I kender selv alle besværlighederne lige så godt som os :-)